first
  
last
 
 
start
stop

Familiespejder - Mikrobespejd/Familiespejd for hele familien i Odense

Familiespejd for de 0-6 årige og deres forældre og søskende.

Familiespejdere på Tyrsbjerg Spejdercenter:

Pandekagespisning til Familiespejd maj 2008
Pandekagebagning til Familiespejd maj 2008

Du interesserer dig for friluftsliv - har måske en fortid som tidligere spejder.

Du kan lide at lave sjove ting sammen med dit barn.

Du og dit barn er måske kommende familiespejdere...

Familiespejdere mødes en søndag om måneden på Tyrsbjerg Spejdercenter og laver forskellige spejderaktiviteter.

Med udgangspunkt i familiens trygge rammer prøver vi kræfter med nogle af spejderlivets mange aktiviteter.

Vi laver bål, bager snobrød, bygger huler, går på skattejagt, bliver beskidte, klatrer i træer, finder spor i skoven, samarbejder, bliver trætte, griner og løber stærkt.

Familiespejd er for hele familien - eneste krav er at det yngste barn er under 6 år.

Vi mødes den første søndag i måneden på Tyrsbjerg Spejdercenter, Tyrsbjergvej 65 fra kl. 10-12.

Medbring altid tøj efter vejret; solcreme, regntøj, flyverdragt, gummistøvler, hue og handsker - vi er udendørs til alle møder, hele året rundt.

Mødeplan: Se under "Familiespejd Kalender"

 

Når vi hejser flaget synger vi denne sang:

Mel.: Mester Jakob

Hejs nu flaget,
hejs nu flaget.
Helt til top,
helt til top.
Nu begynder spejder,
nu begynder spejder.
Det bli'r sjovt,
det bli'r sjovt.

og når vi tager flaget ned synger vi denne sang:

Mel.: Mester Jakob

Sænk nu flaget,
sænk nu flaget.
Vi skal hjem,
vi skal hjem.
Nu er vi jo trætte,
nu er vi jo trætte,
Farvel og tak,
farvel og tak.

Kontingent udgør 250 kr pr. halvår pr. familie. Der er ikke krav om betaling af indmeldelsesgebyr / køb af spejderuniform eller lignende, men spejdertørklæder kan købes (75 kr pr. stk).

Når man har besluttet sig for at blive meldt ind, kan man her hente icon 2009-12-12_Indmeldelsesblanket_formular, som udfyldes og afleveres til Brian.

Har I spørgsmål angående familiespejd eller vil I bare gerne deltage, så send en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller ring til Brian Johansen, tlf. 66 16 33 33.

 

 

Aldersgruppe:
Før-skole sammen med forældre og søskende.

Mødetid:
Vi mødes den første søndag i måneden kl. 10 - 12 på Tyrsbjerg Spejdercenter.

Kontakt:
Brian Johansen,
familiespejd@rydsgruppe.dk
tlf. 66 16 33 33.

Søg