first
  
last
 
 
start
stop

Bliv Spejder

Fællesskab og oplevelser

Ryds Gruppe har et spændende fritidstilbud til dig:

Bliv spejder!

Learning by doing

Spejderaktiviteter kan være næsten alt. Traditionelt er det natur, bål, rafter, tovværk, signalering, kort og kompas, o-løb, pionerarbejder, hejk o.s.v.

Det kan dog også være klatring, sejlads, volley-turnering, internet, bowling og meget mere.

Fælles for det hele er dog learning by doing, dvs at spejderne prøver tingene i praksis og efterfølgende hjælpes til at lære af deres succeser eller fejltagelser i trygge rammer.

Friluftsliv

I Ryds Gruppe er vi næsten altid ude og nyder naturoplevelser, lejrsport, leg og fysisk udfoldelse under åben himmel. Vi udfordrer os selv og bruger naturen aktivt på primitive lejre, weekendture, vandreture og løb.

Vi har en stor hytte og med et dejligt, stort naturområde omkring, hvor der er alle
muligheder for at prøve kræfter med os selv, hinanden og naturen.

Oplevelser

Vi leger meget og bruger vores fantasi til at skabe sjove og spændende rammer om møder og ture, og bevarer derved glæden ved oplevelser og leg helt op til de store spejdere. F.eks. tager vi på storvildtsjagt og laver zebrafælder eller tager Jorden rundt i 80 dage.

Stemningsskabende oplevelser som lejrbål og ceremonier er også en del af det at være spejder i Ryds Gruppe samt oplevelsen af at være del af et fællesskab.

Patruljeliv og fællesskab

Patruljer er små permanente grupper af spejdere, hvor fællesskab, samarbejde og hygge er i højsædet. Det hver enkelt kan bidrage med, er vigtigt for patruljen. Spejderne udvikler sig sammen, således at de, når de bliver større kan arbejde selvstændigt uden voksne ledere tilstede. Børn leder børn.

Om Ryds Gruppe...

Ryds Gruppe har egen hytte på Tyrsbjerg, Tyrsbjergvej 65 i udkanten af Korup, hvor vi holder ugentlige møder.

Man kan blive medlem uanset hvor man bor.

Ryds Gruppe er en gruppe for både piger og drenge og vi kan tilbyde en hel spejdertid fra familiespejder (0 år) til seniorspejder (max. 23 år).

Hvis du er interesseret, kan du få mere information ved at ringe til gruppeleder Axel Henriksen, tlf. 23 25 90 92. eller gerne på mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 
Del denne side
Søg
Billeder